Vi er ubeskriveligt glade for at Enghavegård Osteri & Gårdbutik laver mad til vores revy.
De har kreeret to forskellige menuer til fredag og lørdag aften, hvor de disker op med lokalt producerede lækkerier og alle der kender dem ved at de står for kvalitet.
På Enghavegård kan man se grisene boltre sig på marken, kigge ind i produktionen og derefter besøge deres gårdbutik, hvor man kan lade sig friste af deres mange specialiteter.
Du finder dem i Kjelst, med den skønneste udsigt over Ho bugt i den nordligste del af Nationalpark Vadehavet, så bliver det næsten ikke mere idyllisk. Som Lone og Martin siger – Alt der produceres er af lokale råvarer og kødet er født og opvokset lige uden for vores vinduer.